Ankelskadet Wozniackis OL i fare

- Det er noget skidt, reagerer den danske chef de mission, Morten Rodtwitt, som dog håber, at det internationale tennisforbund vil give dispensation

Caroline Wozniacki har netop lagt et tweet ud om sin ankelskade, som i princippet kan bringe hendes OL i fare (Foto: Caroline Wozniackis twitter-profil)
Caroline Wozniacki har netop lagt et tweet ud om sin ankelskade, som i princippet kan bringe hendes OL i fare (Foto: Caroline Wozniackis twitter-profil)

Danmarks fanebærer ved OL i Rio til sommer, Caroline Wozniacki, er lige nu i fare for slet ikke at komme med til legene.

Den danske tennisstjerne har således lige lagt et tweet ud, hvor hun viser en ubelejlig ankelskade, som betyder afbud til næste uges Fed Cup i Egypten. Her skulle hun deltage for at kvalificere sig til OL.

- Det er noget skidt, reagerer den danske chef de mission, Morten Rodtwitt, som lige har været i kontakt med Carolines manager Mikkel Nissen samt direktøren i Dansk Tennis Forbund, Sune Irgens Alenkær.

- Han er i kontakt med ITF (det internationale tennisforbund, red.) for at høre om reglerne for at søge dispensation, når der er tale om en skade. Caroline skulle jo deltage tre gange ved Fed Cup for at kvalificere sig, og hun har været med to gange.

Se også: Piotr om ny træner: Det er ham vi har ventet på

Den danske OL-boss føler sig dog fortrøstningsfuld.

- Jeg er sikker på, at ITF vil vise forståelse, men foreløbig må vi altså afvente deres tilbagemelding, siger han.

Hans optimisme hviler sikkert på god grund. Flere topspillere har for nylig meldt afbud til de aktuelle Fed Cup-kampe. Det gælder blandt andre polske Agnieszka Radwanska og tjekkerne Lucie Safarova og Petra Kvitova. Et godt bud er, at de de alligevel er OL-deltagere til sommer.

Caroline Wozniacki skriver endvidere, at hun heller ikke vil kunne deltage i WTA-turneringen i Istanbul ugen efter. Det betyder samtidig, at hun undgår at rejse ind i to aktuelle risiko-zoner, når det handler om hendes personlige sikkerhed.

95 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere