Efter nederlag til Wozniacki: Hun spillede rigtig godt

Angelique Kerber roste sin danske besejrer

Tungt nederlag til Wozniacki (Foto: AP/Mark Terrill)
Tungt nederlag til Wozniacki (Foto: AP/Mark Terrill)

Caroline Wozniacki fandt endnu en gang sit velkendte fighter-gen frem og semifinale-besejrede sin tyske modstander Angelique Kerber ved Indian Wells.

Efter at have været langt fra sejren stred den danske tennispige sig tilbage i kampen og nedlagde Kerber efter en maraton-kamp på over to timer med cifrene 2-6, 6-4, 7-5.

Kerber var ærgerlig, men bøjede sig for danskerens comeback efter kampen og forklarede, at Wozniacki fandt storspillet frem undervejs i kampen.

Se mere:

Forrygende comeback af Caroline

- Hun vandt de vigtige point i slutningen af kampen. Jeg startede rigtig godt, men hun fandt sit spil i andet sæt. Derfra spillede hun rigtig godt. Det er ikke nemt at tabe på den her måde, men det skyldes hendes indsats. Nu må jeg videre til den næste turnering, forklarede tyskeren efter det ærgerlige nederlag.

Caroline Wozniacki møder Maria Sharapova i finalen i morgen.