Caroline til Rory: Slap nu af!

Før var det Caroline Wozniacki, der var mest bidt af træningsmaskinerne, men nu går hendes kæreste, Rory McIlroy, amok i fitnesscentret

Caroline Wozniacki ser næste gang sin kæreste, når hun skal spille i Maiami om en uge. (Foto: AP)
Caroline Wozniacki ser næste gang sin kæreste, når hun skal spille i Maiami om en uge. (Foto: AP)

Før Caroline Wozniacki introducerede sin kæreste for daglig træning i fitnesscentret, kunne hun til hver en tid løbe fra Rory McIlroy. Men den går ikke længere. Nu er han kommet i så god form og blevet så bidt af fitnessmaskinerne, at hun af og til må bede ham slappe af.

- Når jeg har en turneringsfri periode, må jeg nogle gange sige til ham: 'Kan du ikke bare slappe lidt af? Jeg gider ikke træne i dag, jeg gider end ikke høre om træningscentret, og jeg gider ikke løbe. Jeg vil bare slappe af, siger tennisspilleren til sportssitet ESPN.

- Han har det lige omvendt: 'Nej, lad os træne. Det er sjovt, og det er fedt, vi kan motivere hinanden. Og i det hele taget fedt, at vi kan lave så mange ting sammen, citerer tennisspilleren sin golfkæreste.

Rory McIlroys træningsindsats har givet pote. Konditionen er væsentlig bedre, end da de to første gang løb sammen hjemme i Monaco.

- Det var ret varmt, og efter et kvarter, kunne jeg se, hvor meget han led. Til sidst måtte han give op, siger hun.

Nu kan han godt følge med, og næste gang, de to får mulighed for at løbe sammen, bliver når de ses i Miami i næste uge.

Først skal Caroline være færdig med WTA-turneringen i Indian Wells, hvor hun natten til fredag møder Victoria Azarenka i kvartfinalen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere