Skadet? Caroline færdig i Malaysia

Danskeren havde matchbold i andet sæt, men en formodet skade sendte Qiang Wang på sejrskurs

Caroline Wozniacki kæmper med en skade i det ene ben. (Foto: AP)
Caroline Wozniacki kæmper med en skade i det ene ben. (Foto: AP)

Det lignede en cruise videre i Malaysia Open, men hvad der lignede en skade gjorde tredje sæt til et af de hurtigste i danskerens karriere. Hun tabte til Qiang Wang.

I tredje sæt fejede Wang en skadet Caroline Wozniacki af banen. 6-1 blev det til kineseren, der er nummer 186 på verdensranglisten.

Danskeren var i store problemer. Hun blev behandlet efter andet sæt. Det var efter sigende problemer med højre ben, og danskeren tog sig ofte til benet. Hun havde store problemer med at bevæge sig rundt på banen.

Havde matchbold
Caroline havde ellers matchbold i slutningen af andet sæt. Den blev ikke udnyttet. I den afgørende tiebreak fik Caroline Wozniacki en katastrofal start og var hurtigt bagud 0-3. 1-7 viste tavlen, da kineseren tvang kampen ud i tredje sæt.

Wozniacki cruisede igennem første sæt og vandt 6-2.

Kineseren skal møde østrigeren Patricia Mayr-Achleitner i anden runde.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere