Wozniacki videre efter tæt kamp

Danskeren spillede sig videre til semifinalen efter en sejr over Marion Bartoli

Caroline Wozniacki spiller lige nu mod franske Marion Bartoli. (Foto: Regi Varghese/AP)
Caroline Wozniacki spiller lige nu mod franske Marion Bartoli. (Foto: Regi Varghese/AP)

Caroline Wozniacki vandt her til aften sin kvartfinale mod verdens nummer 11 i tre sæt.

Franskmanden vandt først sæt - der bød på hele syv breakbolde - med 6-4, men fik tæsk i andet sæt, hvor danskeren vandt med cifrene 6-1, der også tog tredje sæt med 6-4.

Første sæt startede svingende, hvor Marion Bartoli allerede breakede ved danskerens første serveparti.

Men der blev hurtigt svaret igen fra Danmarks tennisdronning, da hun tog det efterfølgende parti i WTA-turneringen i Dubai.

Se mere:

Se også: Caroline løb ind i fodboldkongen

I de næste to partier kunne de to tennisspillere heller ikke tage deres egne servepartier, hvorfor stillingen på resultattavlen viste 2-2.

Herefter viste Caroline Wozniacki noget af sit bedste spil frem i sættet, da hun først tog sit eget serveparti rent og breakede fransmandens serveparti kort efter.

Desværre holdte danskeren ikke sin føring, da Marion Bartoli kæmpede sig tilbage og fik bragt balance i regnskabet til stillingen 4-4 i kvartfinalen.

Den franske tennisspiller formåede også at vinde de resterende to bolde. Dermed kunne Marion Bartoli knytte næven, da hun hev første sæt hjem med 6-4.

Andet sæt blev dog en helt anden affære, hvor Caroline Wozniacki udraderede sin modstander.

Se også:

Se også: Maradona havde gave med til Wozniacki

Her bragte hun sig nemlig hurtigt foran med 5-0 i WTA-turneringen i Dubai.

Franskmanden fik dog lov til at reducere - dermed blev der ikke uddelt et æg i kvartfinalen.

Verdens nummer ti, Caroline Wozniacki, vandt sættet med cifrene 6-1.

Det tredje og afgørende startede langt fra godt for danskeren, da Marion Bartoli efter kort tid havde skab en føring på 2-0.

Men Danmarks tennisdronning viste efterfølgende ingen nåde. Hun vandt nemlig de næste fem partier, hvorefter resultattavlen viste 5-2 i danskerens favør.

Se også:

Se også: Wozniacki slipper for skadet Serena

Marion Bartoli fik dog lidt spænding tilbage i kampen, da reducerede til 5-4.

Det var ikke desto mindre for sent for franskmanden.

Caroline Wozniacki tog nemlig det næste parti, der også blev kampens sidste, da hun vandt det tredje og afgørende sæt med 6-4.

Resultattavlen viste derfor til sidst 4-6, 6-1 og 6-4 i danskerens favør.

Dermed er danskeren videre til semifinalen i WTA-turneringen i Dubai.

I fredagens semifinale møder Wozniacki Wimbledon-mesteren fra 2011, Petra Kvitova. Tjekken, der er nummer otte i verden, vandt med 6-2, 6-4 over Wozniackis gode veninde - polske Agnieszka Radwanska, der er nummer fire i verden

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere