Spanien lever endnu efter femsætsgyser

Stormagten vandt nattens double mod Canada og kan stadig nå videre i Davis Cup

Marc Lopez (tv.) og Marcel Granollers holdt liv i sidste års Davis Cup-finalister fra Spaniens håb om at klare sig videre til anden runde i årets udgave af holdturneringen. (Foto: AP/Darryl Dyck)
Marc Lopez (tv.) og Marcel Granollers holdt liv i sidste års Davis Cup-finalister fra Spaniens håb om at klare sig videre til anden runde i årets udgave af holdturneringen. (Foto: AP/Darryl Dyck)

Spanien lever endnu i Davis Cup.

Efter nederlag i fredagens to singler, vandt tennis-stormagten nattens double i en femsætsgyser og kan dermed stadig slippe videre til anden runde i årets udgave af den prestigefyldte hold-turnering, som spanierne har vundet tre gange inden for de seneste fem år.

Marcel Granollers og Marc Lopez var nede med 1-2 i sæt, men fik hevet sig op og vundet de to sidste sæt over Daniel Nestor og Vasek Pospisil fra værtsnationen i Vancouver, så resultatet af doublen efter små timers spil blev 4-6, 6-4, 6-7 (4), 6-3, 6-2.

Læs også:

Se også: Kæmpeflop truer Spanien i Davis Cup

Canada fører altså 2-1 inden søndagens to afsluttende singler, hvor Marcel Granollers kommer på en svær opgave mod Milos Raonic, mens den anden single står mellem Albert Ramos og Frank Dancevic. Spanien er ramt af flere afbud og stiller op uden f.eks. David Ferrer, Rafael Nadal og Nicolas Almagro.

Tre af de otte kampe i første runde blev afgjort efter lørdagens doubler med 3-0-føringer til Argentina mod Tyskland, Frankrig mod Israel og Serbien med Novak Djokovic på holdet mod Belgien.

Læs også:

Se også: Rekord: Herredouble spiller marathon-kamp

Til gengæld var det overraskende, at USA led double-nederlag til Brasilien og dermed må afvente søndagens singler, før den endelige sejr - formentlig - kommer i hus. Tvillingebrødrene Bob og Mike Bryan tabte overraskende i fem sæt til Marcelo Melo og Bruno Soares på hjemmebane i Jacksonville.

Stillingen i de otte kampe:
I Torino, Italien: Italien-Kroatien 2-1
I Charleroi, Belgien: Belgien-Serbien 0-3
I Jacksonville, USA: USA-Brasilien 2-1
I Rouen, Frankrig: Frankrig-Israel 3-0
I Bueno Aires, Argentina: Argentina-Tyskland 3-0
I Astana, Kasakhstan: Kasakhstan-Østrig 2-1
I Geneve, Schweiz: Schweiz-Tjekkiet 1-2
I Vancouver: Canada-Spanien 2-1

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere