Kæmpeflop truer Spanien i Davis Cup

Tennis-stormagten vakler på randen af nederlag i første runde af årets Davis Cup

Albert Ramos under fredagens single mod Milos Raonic. (Foto: AP/Darryl Dyck)
Albert Ramos under fredagens single mod Milos Raonic. (Foto: AP/Darryl Dyck)

Spanien har vundet tre af de seneste fem udgaver af Davis Cup og var så sent som i efteråret i finalen mod Tjekkiet, hvor de først i sidste kamp bleb besejret til slutstillingen 3-2. Men nu truer et kæmpeflop for tennis-stormagten.

I første runde af årets turnering er de topseedede spaniere nemlig bagud med 0-2 efter de første to singler mod Canada.

Men spanierne er også slemt plaget af afbud fra en række af de bedste spillere, bl.a. Rafael Nadal, David Ferrer og Nicolas Almagro, og stiller i stedet med verdensranglistens nummer 34 og 51 i form af Marcel Granollers og Albert Ramos.

Og begge spillere tabte deres singler fredag.

Læs også:

Se også: Løchte og Danmark er bagud mod Rumænien

Først blev Albert Ramos besejret i fire sæt af verdensranglistens nummer 15, Milos Raonic, og dernæst tabte Granollers noget overraskende og meget klart i tre sæt til Frank Dancevic, der rangerer som nummer 166 i verden.

Matchen fortsætter lørdag med doublen før de afsluttende singler søndag. Vinder Canada blot en af de sidste tre kampe, er Spanien dermed ude af årets Davis Cup.

Stillingen i de otte Davis Cup-kampe:

I Torino, Italien: Italien-Kroatien 1-1
Paolo Lorenzi-Marin Cilic, 1-6, 7-6 (8/6), 6-4, 3-6, 2-6
Andreas Seppi-Ivan Dodig, 6-2, 6-7 (2/7), 6-4, 6-4

I Charleroi, Belgien: Belgien-Serbien 0-2
David Goffin-Viktor Troicki, 6-1, 6-3, 6-7 (5/7), 4-6, 4-6
Olivier Rochus-Novak Djokovic, 3-6, 2-6, 2-6

I Jacksonville, USA: USA-Brasilien 2-0
Sam Querrey-Thomaz Bellucci, 6-3, 6-4, 6-4
John Isner-Thiago Alves 6-3, 7-6 (4), 6-3

I Rouen, Frankrig: Frankrig-Israel 2-0
Jo-Wilfried Tsonga-Amir Weintraub, 6-3, 6-3, 4-6, 7-5
Richard Gasquet-Dudi Sela, 6-3, 6-2, 6-2

I Bueno Aires, Argentina: Argentina-Tyskland 2-0
Carlos Berlocq-Philipp Kohlschreiber, 3-6, 7-5, 2-6, 6-4, 4-5, Kohlschreiber opgav
Juan Monaco-Florian Mayer, 6-7 (4/7), 6-3, 6-3, 6-4

I Astana, Kasakhstan: Kasakhstan-Østrig 2-0
Andrey Golubev-Andreas Haider-Maurer, 7-6 (7/2), 6-3, 7-6 (7/5)
Evgeny Korolev-Jürgen Melzer, 7-6 (7/4), 6-3, 6-2

I Geneve, Schweiz: Schweiz-Tjekkiet 1-1
Stanislas Wawrinka-Lukas Rosol, 6-4, 6-3, 6-4
Henri Laaksonen-Tomas Berdych, 3-6, 2-6, 7-6 (7/5), 1-6

I Vancouver: Canada-Spanien 2-0
Milos Raonic-Albert Ramos 6-7 (5), 6-4, 6-4, 6-4
Frank Dancevic-Marcel Granollers 6-1, 6-2, 6-2

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere