Glad Caroline: Jeg spillede ret godt

- Jeg vidste, at hun ville føle presset før eller siden, sagde Caroline Wozniacki, der smiler bredere for hver sejr

Caroline Wozniackis humør er godt i disse dage i Melbourne. (Foto: Raoul Wegat)
Caroline Wozniackis humør er godt i disse dage i Melbourne. (Foto: Raoul Wegat)

MELBOURNE (ekstrabladet.dk): Der er intet, der for en tennisspiller kan løfte humøret som sejre. Og da ikke mindst dem i en grand slam.

Efter en mat starter på året, bliver Caroline Wozniackis smil bredere for hver runde i Australian Open, og det plejer at være ligefrem proportionalt med stigende selvtillid og formkurve.

Om dagens humørpille sagde hun:

- Jeg vidste, at jeg skulle lægge pres på hende fra start. Jeg vidste, at jeg skulle flytte hende rundt. Jeg vidste, at jeg ikke skulle tage vilde chancer. Jeg vidste, at hun ville føle presset før eller siden.

Læs også:

Se også: Caroline tæmmede teenager

Sådan taler en rutineret champ om opskriften på at styre en opkomling, og der var da heller ikke ret meget, Caroline var utilfreds med.

Mistede koncentrationen
- Jeg synes, jeg spillede ret godt i det meste af kampen. Der var et par partier i andet sæt, hvor jeg mistede koncentrationen lidt, og hun så kom ind og servede godt, mens jeg lavede nogle sjuskefejl.

- Så vidste jeg, at jeg skulle hæve niveauet lidt. Jeg måtte ikke lukke hende for meget ind i kampen på det tidspunkt, sagde Caroline Wozniacki, som selvfølgelig gav sig god tid til at rose sin unge modstander.

Læs også:

Se også: 'Caroline stadig et stykke fra topniveau'

Efter første rundes rodeoshow mod Sabine Lisicki, gjorde det godt at få lidt mere rytme i spillet.

- Det var rart, ja. Men hun spillede nogle dybe slag og gjorde det svært for mig i perioder. Til gengæld spillede jeg konsekvent på den måde, jeg normalt gør. Og så skulle jeg nok komme igennem, vidste jeg.

Hun er nu igennem til tredje runde, hvor modstanderen, ukrainske Lesia Tsurenko, er helt ukendt for hende.

0 kommentarer
Vis kommentarer