Wozniacki vandt efter halv kamp

Årets første grus-match for Caroline Wozniacki startede skidt, udviklede sig til en fornem match - og blev stoppet før tid, da Jelena Jankovic trak sig med en skade i WTA-turneringen i Stuttgart

Wozniacki kom lige akkurat i gang, før det var slut igen. (Foto: DPA)
Wozniacki kom lige akkurat i gang, før det var slut igen. (Foto: DPA)

Sidste år gik nøglen til den splinternye Porsche Carrera, der er hovedpræmie i WTA-turneringen i Stuttgart, Caroline Wozniackis næse forbi, da hun tabte finalen til den tyske tennisdarling Julia Görges.

Men en ny sportsvogn er på spil i år, og Wozniacki tog onsdag aften første skridt i dens retning, da hendes modstander i første runde, Jelena Jankovic, måtte trække sig med en skade i ryggen.

Læs også:

Se også: Hård uge venter Wozniacki

Serberen startede ellers kampen ubesværet og var klart bedst. Hun drev Wozniacki til at skovle bolde ud over linjerne i de første partier og bragte sig foran 3-1, før den danske sekser på verdensranglisten var vænnet til gruset i sin første kamp på det røde underlag i år. Wozniacki tog da tre partier i træk og bemægtigede sig et spillemæssigt klart overtag, som kun pegede i én retning for Jankovic: Tidlig exit fra turneringen.

Wozniacki vandt første sæt 6-3 og brød Jankovic' serv til 1-0 i andet sæt, før serberen måtte give op og forlade Porsche Arena i Stuttgart. Wozniacki møder i anden runde Angelique Kerber, som hun tabte til i WTA-turneringen eBoks Open i Farum tidligere på måneden.

1 af 2 Wozniacki vandt første sæt og var foran i andet, da Jankovic trak sig. (Foto: DPA)
2 af 2 Wozniacki kom lige akkurat i gang, før det var slut igen. (Foto: DPA)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere