Clijsters: French Open uden mig

Den belgiske tennisstjerne Kim Clijsters bliver ikke klar til årets anden grand slam, French Open

Caroline Wozniacki slipper for sin rival og onde finaleånd, belgieren Kim Clijsters, ved den kommende udgave af French Open.

Den belgiske tennisspiller har en hofteskade, som fortsat plager hende.

- Det er så ærgerligt, at jeg ikke kan spille en sidste grussæson. Men jeg kan ikke nå at blive helt klar til French Open, skriver Clijsters på sin hjemmeside.

Se også: Sharapova chokerer: Håret klippet af

Den tidligere verdensetter har meldt ud, at hun vil stoppe karrieren efter denne sæson.

Dermed har Wozniacki ikke mange chancer tilbage for at få revanche over de to gange, hun har fået klø af belgieren i en vigtig finale.

Se også: Nervøs Nadal foran comeback

Clijsters besejrede danskeren ved finalen i US Open i 2009 og ved finalen i Tour Championships i 2010.

Ved Australian Open i år sendte belgieren Wozniacki hjem i kvartfinalen efter sejr på 6-3, 7-6.

Se også: Trist Caroline efter finale-nederlag

Kim Clijsters håber dog at blive klar til græssæsonen og Wimbledon.

- Jeg ser virkelig frem til at indlede en lang træningsperiode, så jeg kan blive klar til græssæsonen, hvor jeg vil jagte mine to hovedmål Wimbledon og OL, skriver Kim Clijsters.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere