Nervøs Nadal foran comeback

Den tidligere verdensetter i tennis Rafael Nadal gruer for, hvordan det skal gå i Monte Carlo

Rafael Nadal på træningsbanen før comeback-turneringen. (Foto: AP)
Rafael Nadal på træningsbanen før comeback-turneringen. (Foto: AP)

Tennisstjernen Rafael Nadal føler sig ikke helt tryg før starten på grussæsonen, som han indleder i denne uge med Monte Carlo Masters efter en pause med en knæskade.

- Jeg er nervøs, for det bliver starten på en vigtig sæson for mig. Forhåbentlig går det godt, siger Rafael Nadal.

Den tidligere verdensetter er andenseedet i turneringen efter Novak Djokovic.

Se også: Frækkere end Wozniacki? Se også: Frækkere end Wozniacki?

Rafael Nadal måtte udgå af ATP-turneringen i Miami før semifinalen mod Andy Murray 30. marts på grund af problemer med sit knæ.

Se også: Nadal trækker sig i Miami med knæskade Se også: Nadal trækker sig i Miami med knæskade

Hardcourt er værst
Efterfølgende har spanieren holdt pause i hjemlandet og ikke trænet før midt i sidste uge.

- Det er nødvendigt, at jeg kan præstere på mit topniveau og løbe uden at tænke på mine knæ. Jeg har lagt alle kræfter i, og forhåbentligt er det godt nok, siger Rafael Nadal.



Den 25-årige spanier sidder over i første runde og møder så finnen Jarkko Nieminen i anden runde.

Nadal foretrækker grus, og han mener, at hardcourtunderlaget har kostet ham problemerne med knæet.

- Grus giver mindre skade på knæ og krop. Det værste underlag er hardcourt. Vi gør noget forkert, når vi spiller mere og mere på hardcourt og mindre og mindre på græs og grus, siger Rafael Nadal.

Spanieren har ikke vundet en turnering siden French Open sidste år.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere