Trist Caroline efter finale-nederlag

En skuffet Wozniacki var ærgerlig over ikke at at slå til i andet sæt i finalen i Farum: - Det var ikke godt nok,

Caroline Wozniacki har vundet turneringen i Farum 2 år i træk. Men i år var hjemmebanen ikke nok. (Foto: Lars Poulsen)
Caroline Wozniacki har vundet turneringen i Farum 2 år i træk. Men i år var hjemmebanen ikke nok. (Foto: Lars Poulsen)

Det var en meget slukøret Caroline Wozniacki, der søndag mødte op på pressemøde efter at have tabt finalen i WTA-turneringen i Farum til den tyske tennisspiller Angelique Kerber med cifrene 4-6, 4-6.

Især fordi danskeren især i 2. sæt havde gode muligheder for at vende kampen til sin fordel.

Men foran 4-1 gik danskerens spil i stå og Kerber fik lov at komme tilbage i sættet.

- Jeg gjorde, hvad jeg kunne i dag, men det var ikke godt nok, sagde hun efter kampen.

Se også: Finale-nedtur for Caroline

Hun sad lænet tilbage i stolen, mens hun svarede på, hvorfor hun ikke levede op til favoritrollen som dobbelt forsvarende mester. Og hun brød sig ikke om det.

Danskeren vred i starten af 2. sæt om på sin højre fod og fik behandling. Efter fem minutter rejste Wozniacki sig til store klapsalver, tog skoen på igen, bandt snørebåndet og trådte ud på banen.

Derefter blev de næste fire partier vundet, før Kerber kom tilbage i kampen .

- Jeg vil ikke bruge undskyldninger. Jeg blev hæmmet en smule i serven på grund af min fod, men min skade betød ikke noget i spillet generelt. Jeg er klar igen, sagde hun.

- Og foden har det helt fint nu, så jeg spiller fortsat alle mine planlagte turneringer, tilføjer hun.

Turneringsvinderen Kerber var til gengæld i højt humør:

- Jeg er meget glad for at vinde min anden titel. Caroline er en god spiller, det var en svær kamp, jeg viste alle mine evner her i dag, siger Angelique Kerber til sporten.tv2.dk.

- Jeg vidste før kampen, at jeg skulle spille 100 procent. Jeg gav alt, og det var en god kamp på et højt niveau, siger tyskeren.

Wozniacki rejser nu til Monaco, før grussæsonen indledes i Monaco.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere