Caroline Wozniacki flytter

Farum Arena er ikke stor nok for fremtidens e-Boks Open. Det mener turneringsarrangøren, der har andre planer

e-Boks flytter sin turnering til Ørestaden. (Foto: Peter Hove Olesen)
e-Boks flytter sin turnering til Ørestaden. (Foto: Peter Hove Olesen)

Mere vil have mere. WTA-tennisturneringen e-Boks Open i Farum er siden debuten for to år siden blevet større og større.

Nu drømmer man om at flytte turneringen til Ørestad, hvor der er plads til langt flere tilskuere end de nuværende 3000 i Farum Arena.

Læs også:

Se også: Caroline vred på dopingkontrollen

- Vi har nået den øvre grænse i Farum. Vi har lavet en aftale med kommunen om, at vi er her frem til 2015, og det, mener vi egentlig, passer godt, siger Steen Thomsen, der er bestyrelsesformand i Nordic Sports Group, der afvikler den danske turnering.

- I november 2015 er der en arena, der er bygget færdig ude i Ørestad, hvor der er plads til 12.000 mennesker, og hvis man skal et niveau op, så skal man have en arena, der minimum har fem eller seks tusinde siddepladser, tilføjer han.

Se også:

Se også: Caroline Wozniacki: Jeg styrede spillet

Steen Thomsen erkender dog, at det ikke er ligetil at udvide arrangementet.

- Det er meget vanskeligt at få turneringen større i forhold til terminer og licenser, for der bliver ikke udbudt nye licenser. Man skal overtage licens fra en af de eksisterende licenser for at få det større. Så det er virkelig svært og kræver mange penge.

- Det bedste, vi kan gøre, er at lave nogle gode tennisturneringer som optakt til at udvide turneringen, for det tiltrækker vores internationale partnere, og det gør, at WTA hele tiden kigger på os som en ambitiøs turneringsarrangør, siger han.

Læs mere:

Se også: Caroline klar til kvartfinalen

Der er endnu ikke lavet nogen aftale for, at tennisturneringen kan rykkes til Ørestad, når den nye arena står klar, men ifølge bestyrelsesformanden vil det gavne dansk tennis at udvide arrangementet.

- En aftale med hallen i Ørestad giver også et langsigtet perspektiv. Turneringen overlever ved, at man - mens man har en spiller som Caroline Wozniacki, der er på toppen - når at etablere et højere niveau, siger han.

Og drømmene i Farum går ikke kun på en større hal, men også større profiler som søstrene Serena og Venus Williams eller Maria Sharapova.

- Kvinder med efternavnene Williams eller Sharapova er altid meget velkomne, siger Steen Thomsen.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere