Svag Caroline videre med besvær

Caroline Wozniacki kunne slet ikke få form over spillet, men kneb sig videre mod Urszula Radwanska i Farum

Caroline Wozniacki havde store problemer mod Urszula Radwanska. (Foto: Lars Poulsen)
Caroline Wozniacki havde store problemer mod Urszula Radwanska. (Foto: Lars Poulsen)

Der blev formentlig både svedt tran og bidt negle hos arrangørerne af eboks Open i Farum, da trækplasteret Caroline Wozniacki tirsdag spillede sin førsterunde-kamp mod polske Urszula Radwanska.

For det danske tennis-es vaklede længe på randen af et nederlag, der helt ville dræbe den i forvejen begrænsede tilskuer-interesse, inden det trods alt lykkedes at besejre verdens nummer 93, polske Urszula Radwanska med cifrene 7-6, 6-2.

Se også: Stygge tennis-prygl til dansker

Foran en kun halvt fyldt hal havde Wozniacki nemlig enorme problemer med at få spillet til at fungere.

Serven var uden snert, og spillet ved nettet nølende og uden konsekvens.

Det udnyttede Urszula Radwanska, der er lillesøster til Agnieszka, til at bryde danskeren flere gange i førte sæt, hvor hun nåede helt frem til sætbold ved stillingen 5-2.

Se også: Træt Rory festede med Caroline

Men selvom spillet lod meget tilbage at ønske, så fik verdens nummer seks kæmpet sig tilbage i forestillingen, og til sidst lykkedes det at hive første sæt hjem efter tiebreak.

Andet sæt begyndte ligeså rodet med to break til Caroline Wozniacki og et enkelt til Radwanska.

Så var polakkens modstandskraft dog også ved at være slidt op, og da det lykkedes Wozniacki at bryde til 5-2, var kampen reelt afgjort, og kampen kunne serves hjem efter mere end to timers tennis

Se også: Kendisserne svigtede Caroline

I anden runde møder Caroline Wozniacki torsdag vinderen af opgøret mellem kvalifikationsspilleren Anna Chakvetadze og franske Pauline Parmentier.

Og bedømt udfra tirsdagens præstation er en fridag nok lige det, Caroline Wozniacki trænger til.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere