Dansk nedtur i Farum

En times spil var alt den danske kvindedouble fik lov at være på banen i år

Det blev kun til en enkelt kamp for veninderne (Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto)
Det blev kun til en enkelt kamp for veninderne (Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto)

Caroline Wozniacki og Malou Ejdesgaard fik kun en enkelt kamp i damedoublen ved årets EBoks Open 2012 i Farum, da de ligesom sidste år måtte se sig besejret af Johanna Larsson og Jasmin Woehr på hjemmebanen.

Hvor det sidste år først var i kvarfinalen, at de danske piger mødte deres overkvinder, så blev 1. runde endestationen i år med cifrene 6-2, 6-4.

Sidste års vindere af turneringen trak hurtigt fra i kampen, kom foran 3-1, inden de lukkede sættet til 6-2.

Se også: Caroline: Jeg stresser ikke

Ligesom i første sæt kom danskerne skidt ud af starthullerne i anden omgang, kom hurtigt bagud med 3-0, og derfra blev det en sej kamp at komme tilbage i opgøret.

Det lykkedes ikke for de danske hjemmebane-yndlinge, og efter godt en times spil måtte Caroline Wozniacki og Malou Ejdesgaard forlade Farum som tabere.

Se også: Caroline fjernet fra primetime

Caroline Wozniacki spiller sin første single-kamp i Farum i morgen mod Urszula Radwanska.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere