Københavnerne må undvære Caroline

Caroline Wozniackis danske fans skal tidligt afsted, hvis de vil se tennis-esset i Farum

Caroline Wozniackis kampe bliver opført som eftermiddags-matinéer i Farum. (Foto: AP)
Caroline Wozniackis kampe bliver opført som eftermiddags-matinéer i Farum. (Foto: AP)

Det bliver svært for almindeligt dødelige københavnere, at følge Caroline Wozniackis vej mod det, der forhåbentligt ender med en finale, ved eboks Open, der begynder i Farum i næste uge.

Efter TV2's ønske bliver Wozniackis første kampe nemlig spillet allerede 16.15 mod klokken 20 de tidligere år, og dermed vil folk, som går almindeligt på arbejde i hovedstaden, få mere end svært ved at nå frem til de indledende runder.

Men det er en pris, som folkene bag turneringen er parate til at betale.

Se også: Caroline fjernet fra primetime

Ifølge turneringsdirektør Steen Thomsen er det nemlig kun godt hver tiende tilskuer, som vil blive ramt af det tidlige spilletidspunkt.

- TV2 har dokumenteret, at de har gode erfaringer med at vise sport på det tidspunkt - blandt andet fra Tour de France. Samtidig har mange af vores vigtigste samarbejdspartnerne givet udtryk for, at de ønskede, at kampene bliver spillet tidligere, siger han til ekstrabladet.dk.

Se også: Wozniacki-sang til grin i hele verden

- Vi har 2500 spisende VIP-gæster, og for dem passer det bedre. Så kan de se kampen først, og spise og hygge med deres gæster efter kampene. Tidligere har de oplevet, at de først var hjemme efter midnat på en hverdag, og så passer det nye tidspunkt bedre. Så det gør det lettere for de virksomheder, vi samarbejder med, forklarer Steen Thomsen, der dog erkender, at visse tilskuere må vinke farvel til de indledende kampe.

- Det er kun 25 procent af billetterne, der er i almindeligt salg, men det er klart, at hvis du arbejder i København, så kan det ikke lade sig gøre til kampene på hverdage. Til gengæld er det typisk den type tilskuere, der kommer til semifinalerne og finalen i weekenden, hvor det ikke passer virksomhederne så godt, så det er ikke en beslutning, som er taget med hovedet under armen. Så de nye tidspunkter kan godt være kommet for at blive, forklarer Steen Thomsen, der ser flere fordele ved ændringen.

Se også: Wozniacki-single får æg

- Det giver os også nogle muligheder omkring de sene kampe, der nogle gange først har været færdige ved midnat, forklarer han.

Har du problemer med at nå frem til tennis i Farum? Så giv din mening til kende i kommentar-feltet under artiklen...

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere