Novak Djokovic er tilbage på vindersporet

Tennisstjernen Novak Djokovic er tilbage på vindersporet med sin finalesejr i Miami over Andy Murray

Novak Djokovic vinder Sony Ericsson Open i Miami. (Foto: AP)
Novak Djokovic vinder Sony Ericsson Open i Miami. (Foto: AP)

Han er ikke så suveræn som i 2011, men Novak Djokovic er stadig en stor magtfaktor hos tennisherrerne.

Det beviste den serbiske verdensetter søndag ved at vinde Sony Ericsson Open i Miami takket være en finalesejr på 6-1, 7-6 over verdens nummer fire, skotske Andy Murray.

- Jeg synes, jeg spillede en fantastisk kamp fra start til slut. Men mod en spiller som Andy ved man aldrig. Han kommer altid tilbage i kampen, selvom man føler at have styr på det hele.

Tredje triumf
- Derfor er han blandt de bedste. Så jeg er glad for at vinde i to sæt, siger Djokovic, der slet ikke tabte et eneste sæt i hele turneringen.

Det var Djokovic' tredje triumf i turneringen efter 2007 og sidste år. Kun to andre spillere har været lige så succesfuld eller mere end Djokovic i den store Miami-begivenhed, der rangerer lige under de fire grand slam-turneringer.

De to pensionerede amerikanske legender Pete Sampras og André Agassi er noteret for henholdsvis tre og seks gevinster i turneringen.

Årets anden sejr
For Djokovic er der tale om den anden turneringssejr i år. Den første fandt sted ved grand slam-begivenheden Australian Open i januar.

På samme tidspunkt sidste år havde Djokovic vundet fire turneringer og ikke tabt en eneste kamp.

I år er det - lidt frækt skrevet - allerede blevet til to nederlag. En af disse var netop til Murray i semifinalen ved ATP-turneringen i Dubai i februar.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere