Legende: Wozniacki og Rory er perfekte

Golflegenden Greg Norman kalder Caroline Woznaicki for den 'perfekte kæreste for McIlroy'. Hendes fysiske styrke

Wozniacki og McIlroy - et perfekt par, mener Greg Norman. (Foto: AP)
Wozniacki og McIlroy - et perfekt par, mener Greg Norman. (Foto: AP)

Kæresteparret Caroline Wozniacki og Rory McIlroy er det perfekte par.

I hvert fald når det gælder Wozniackis indflydelse på McIlroy. Det mener golflegenden Greg Norman, der mener at den danske tennisstjernes fremragende fysik er et godt eksempel for den nordirske golf-spiller, som lige nu ligger nummer 2 på verdensranglisten.

- Hun er formentlig den bedste partner, Rory kan få, for hun er så fysisk stærk, det er hun nødt til at være i hendes sport, siger Norman.

Rory McIlroy, der sidste weekend var tæt på at overtage førstepladsen på verdensranglisten, er kendt for at være meget langtslående - og har selv sagt, at Wozniacki med sin fokus på træning er et godt eksempel for ham.

Se også: Så dyre er Caroline og Rory

McIlroy har da også - med Tiger Woods og måske Caroline Wozniacki som forbillede - skruet op for vægttræningen. Og også på andre måder kan de to unge sportsstjerner lære af hinanden, mener Norman.

- Der er ikke noget bedre end at have en partner siddende ved siden af dig, som forstår, hvad du laver. Jeg tror, at den perfekte for Rory lige nu er Caroline Wozniacki. Jeg ved ikke hvor tæt de er. Jeg går ikke på Twitter.

- Men det virker som om, de er på samme kurs både privat og professionelt, vurderer Greg Norman.

Ironisk nok er den 57-årige golfspiller selv blevet skilt fra en tidligere tennisstjerne. I 2010 blev han skilt fra Chris Evert - efter 15 måneders ægteskab.

0 kommentarer
Vis kommentarer