Smukke Ana til eftermiddagskaffen

Den tidligere verdensetter står imellem Caroline Wozniacki og en plads i semifinalen i WTA-turneringen i Dubai

Ana Ivanovic er noteret for 11 turneringssejre på WTA Touren mod Caroline Wozniackis 18. (Foto: AP/Rick Stevens)
Ana Ivanovic er noteret for 11 turneringssejre på WTA Touren mod Caroline Wozniackis 18. (Foto: AP/Rick Stevens)

Det bliver et opgør mellem to tidligere verdensettere, når dagens tredje kvartfinale i WTA-turneringen i Dubai afvikles til 'eftermiddagskaffetid' kl. 16.

Da mødes turneringens forsvarende mester, Caroline Wozniacki, nemlig med den 24-årige serber 'Smukke Ana' Ivanovic.

Kampen spilles efter programmet tidligst klokken 16 som dagens tredje kvartfinale, men begge de to første kvartfinaler er allerede afviklet, så kampen går heller ikke i gang senere end kl. 16.

Læs også:

Se også: Caroline genfandt melodien og vandt

Jelena Jankovic indledte med at besejre australske Samantha Stosur med 6-4 6-2, og bagefter har polske Agnieszka Radwanska netop vundet overlegent med 6-2, 6-1 over Sabine Lisicki fra Tyskland i den anden kvartfinale.

Caroline Wozniacki og Ana Ivanovic har mødt hinanden tre gange tidligere med en enkelt dansk sejr til følge. Den faldt i Beijing i 2010, da Caroline Wozniacki lå nummer to på verdensranglisten, mens serberens to sejre faldt i 2008.

Læs også:

Se også: Anas svære genfødsel

Første gang var i Australian Open, da danskeren stadig var nede som nummer 64 i verden, mens Ana Ivanovic som nummer fire i verden var på vej mod toppen af verdensranglisten.

Den nåede hun med triumfen i French Open, hvor hun undervejs besejrede Caroline Wozniacki klart i to sæt, da danskeren rangerede som nummer 34 i verden.

Caroline Wozniacki-Ana Ivanovic Eurosport kl. 16

0 kommentarer
Vis kommentarer