Tysk modstander til Caroline

Julia Görges er klar til semifinalen mod Caroline Wozniacki

Julia Görges vandt sin kvartfinale mdo Daniela Hantuchova i tre sæt. (Foto: AP)
Julia Görges vandt sin kvartfinale mdo Daniela Hantuchova i tre sæt. (Foto: AP)

Caroline Wozniacki får tysk modstand i fredagens semifinale i WTA-turneringen, efter Julia Görges torsdag aften slog Daniela Hantuchova i tre sæt, 4-6, 6-3, 6-4.

Tyskeren, der er nummer 19 på verdensranglisten, er kendt for at spille mere direkte og satset end Caroline Wozniacki, der da også har haft det svært i de to seneste opgør.

De er begge vundet af Julia Görges, men begge kampe var på grus. Kampen i morgen spilles på hardcourt, og Caroline Wozniacki vandt i 2010 to gange over Görges på det underlag.

Tyskeren har dog stor respekt for Wozniacki, selv om hun formentlig har overtaget efter de to sejre i 2011:

- Det bliver endnu en svær kamp. Jeg har stor respekt for hende, hun var nummer 1 i lang tid, og det er utroligt, hvad hun har opnået i en ung alder, sagde Görges efter sin sejr.

Caroline Wozniacki nåede semifinalen ved at slå Ana Ivanovic 6-2, 7-5.

0 kommentarer
Vis kommentarer