Caroline og Rory i slanke-væddemål

- Jeg ville ikke gå igennem det her for et par solbrillers skyld, griner Caroline, som straks vil fornemme, hvis kæresten snyder

- Næh, det ved jeg såmænd ikke. Men du er ikke den første, der spørger.

Sådan lød Caroline Wozniackis svar, da ekstrabladet.dk dristede sig til at spørge, om den i forvejen veltrænede atlet mon ikke havde tabt sig lidt.

Sådan har det nemlig set ud på tv-billederne fra Qatar og Dubai de seneste uger.

Se også: Så dyre er Caroline og Rory

Og måske ligger forklaringen i et væddemål, som hun og kæresten Rory McIlroy tilsyneladende har indgået. Det handler om at holde sig fra de søde og sprøde sager, som de begge angiveligt har en svaghed for.

Caroline Wozniacki løftede ifølge Fox Sports lidt af sløret i går, hvor hun vedstod, at hun holder sig fra sit favorit-guf, mens Rory på sin side skal holde sig fra sine chips, popcorn og sodavand.

Åbenbart et væddemål af en vis størrelse de to sportsmillionærer imellem.

Se også: Caroline skal lære af Rory

- Jeg vil sige det på den måde, at jeg ikke ville gå igennem det her for et par solbrillers skyld, grinede den danske tennisspiller.

- Men jeg tror faktisk også, at jeg vinder. Jeg er stædig nok til ikke at give op. Og Rory er så dårlig til at lyve, at jeg straks ville vide det, hvis han havde spist noget usundt.

I så fald er Carolines kvindelige sanseapparat særdeles veludviklet, for de to kærester befinder sig i øjeblikket på hver deres kontinenter.

0 kommentarer
Vis kommentarer