Smukke Ana venter på Caroline

Serberen gjorde sig klar til kvartfinalerne i Dubai med sejr over Maria Kirilenko

Ana Ivanovic er noteret for 11 turneringssejre på WTA Touren mod Caroline Wozniackis 18. I de indbyrdes opgør fører Ivanovic med 2-1. (Foto: AP/Firdia Lisnawati)
Ana Ivanovic er noteret for 11 turneringssejre på WTA Touren mod Caroline Wozniackis 18. I de indbyrdes opgør fører Ivanovic med 2-1. (Foto: AP/Firdia Lisnawati)

Skulle den tidligere verdensetter Caroline Wozniacki senere i dag besejre rumænske Simona Halep og spille sig i kvartfinalen i WTA-turneringen i Dubai, venter en anden tidligere verdensetter i kvartfinalen i morgen i form af Ana Ivanovic.

Serberen med tilnavnet 'Smukke Ana' besejrede i dag i anden runde russiske Maria Kirilenko med 6-2, 7-6 og fulgte dermed fint op på sejren i første runde over syvendeseedede Francesca Schiavone.

Læs også:

Se også: Azarenka trækker sig

Den 24-årige serber har haft en noget svingende sæsonstart med tidlige nederlag i Brisbane, Sydney og Doha, samt en fin plads i ottendedelsfinalerne i Australian Open, hvor det blev til nederlag mod andenseedede Petra Kvitova.

Hun ligger pt. som nummer 18 på verdensranglisten, men toppede listen i juni 2008 efter sin sejr i French Open - hendes hidtil eneste Grand Slam-triumf - og nåede at rangere som verdensetter i sammenlagt 12 uger.

Læs også:

Se også: Wozniacki: Folk bør tænke sig om

Kvartfinalerne i Dubai:
Julia Görges-Daniela Hantuchova
Caroline Wozniacki-Ana Ivanovic
Jelena Jankovic-Samantha Stosur
Agnieszka Radwanska-Sabine Lisicki

0 kommentarer
Vis kommentarer