Azarenka knusende overlegen - igen

Verdensetteren er nu oppe på 17 sejre i træk i denne sæson

22-årige Victoria Azarenka spiller sit livs bedste tennis for tiden og vandt i dag sin tredje turnering i træk. (Foto: AP/Andrew Brownbill)
22-årige Victoria Azarenka spiller sit livs bedste tennis for tiden og vandt i dag sin tredje turnering i træk. (Foto: AP/Andrew Brownbill)

Victoria Azarenka fortsatte søndag det knusende overlegne spil, hun har indledt sæsonen med, da hun i finalen i WTA-turneringen Qatar Open i Doha besejrede Samantha Stosur med 6-1, 6-2 i finalen.

Hviderusseren har afløst Caroline Wozniacki som nummer et på verdensranglisten, og med dagens sejr er hun oppe på tre turneringssejre i træk og i alt 17 sejre i træk.

Hun havde ellers døjet med en ankelskade op til kampen, men viste ingen tegn på at være plaget af skaden, da hun blæste Stosur ud af banen.

- Det er fantastisk. Jeg kan ikke tro, jeg kunne spille tennis på det niveau i dag. Jeg vidste, at jeg ikke ville være 100 procent i orden, så jeg måtte justere og tilpasse mig. Men jeg er overrasket over, at alt gik ind, siger Azarenka, der øgede sin sejrs-statistik mod Stosur til 6-0.

0 kommentarer
Vis kommentarer