Pless og Carlsen tabte stort

Danmarks tennislandshold trues af nedrykning efter klart nederlag til Slovenien

Det danske tennislandshold endte med at få klø med 0-5 i weekendens Davis Cup-kamp mod Slovenien.

Søndag tabte Kristian Pless og Thomas Kromann de afsluttende singlekampe.

- Målsætningen er stadig at bevare vores position i Europa/Afrika Group I, og det kan lade sig gøre, selvom det bliver svært. Vi er naturligvis kede af at tabe i Slovenien, men de var bedre end os, siger holdkaptajn Kenneth Carlsen til Dansk Tennis Forbunds hjemmeside.

Nederlaget betyder, at Danmark skal ud i en eller to nedrykningskampe i efteråret. Rumænien, Finland og Sydafrika er potentielle modstandere.

0 kommentarer
Vis kommentarer