Legende: 'Kun Wozniacki kan stoppe Serena'

- Jeg er også sikker på, at hun skal ud i tre sæt og trætte hende, hvis hun skal have en chance, siger Martina Navratilova om Wozniackis chancer mod Serena Williams i en eventuel semifinale

Caroline Wozniacki og Serena Williams kan tidligst mødes i semifinalen ved US Open. Kun Caroline kan bremse Williams på vej mod en sejr, mener Navratilova. (foto: AP)
Caroline Wozniacki og Serena Williams kan tidligst mødes i semifinalen ved US Open. Kun Caroline kan bremse Williams på vej mod en sejr, mener Navratilova. (foto: AP)

NEW YORK (ekstrabladet): - Jeg kan kun se Wozniacki som spilleren, der muligvis kan stoppe Serena Williams.

Sådan sagde legenden Martina Navratilova i nat, da hun på Tennis Channel gjorde status over kvindernes US Open.

Verdens mest vindende tennisspiller er som alle andre dybt imponeret over det hun har set fra den hårdtslående amerikaner, som virkelig er i storform.

Caroline forelsket i New York

- Caroline Wozniacki bevæger sig godt og kan få en masse bolde tilbage, men jeg er også sikker på, at hun skal ud i tre sæt og trætte hende, hvis hun skal have en chance mod Serena. Men Serena er stadig den store favorit.

Den topseedede dansker og den 28. seedede amerikaner kan mødes i semifinalen på fredag.