Wozniacki-modstander: Jeg havde chancen

Vania King ærgrede sig over sine mange spildte break-muligheder

Vania King greb ikke sine chancer (Foto: AP)
Vania King greb ikke sine chancer (Foto: AP)

Amerikanske Vania King måtte forlade US Open i 3. runde, da en stærkere Caroline Wozniacki stod i vejen.

Undervejs havde King ellers flere muligheder for at ændre på kampens udfald, og det var også det, hun fokuserede på efter kampen.

- Selvfølgelig er jeg skuffet over, at jeg tabte. Men jeg synes alligevel, at det var en god kamp. Det er en skam, jeg havde en masse chance for at bryde hendes serv, og havde masser af breakmuligheder.

- Men hun var en smule mere aggressiv, end jeg var, naturligt nok, når hun er en af de bedste spillere, der er, fortalte King på det efterfølgende pressemøde.

Hendes danske overmand var mere cool på de afgørende bolde.

- Når hun behøvede pointene, var hun en smule mere aggressiv end jeg, men jeg føler ikke, at hun på det rent tennismæssige var meget bedre end jeg, lyder det fra Vania King.

Amerikaneren kan muligvis trøste sig med, at hun stadig er med i doublerækkerne