Ekspert: Carolines planlægning er sindssyg

Hun skal prøve at spille for sig selv i en periode, så hun lærer at agere på banen selv, mener amerikansk ekspert

- Måske skulle hun spille for sig selv i en periode, så hun kunne lære at vinde og tabe på egen hånd, siger Matt Cronin om den konstante rådgivning, Caroline Wozniacki får fra sin far. (Foto: AP)
- Måske skulle hun spille for sig selv i en periode, så hun kunne lære at vinde og tabe på egen hånd, siger Matt Cronin om den konstante rådgivning, Caroline Wozniacki får fra sin far. (Foto: AP)

LONDON (ekstrabladet.dk): Da Maria Sharapova tirsdag havde pulveriseret Caroline Wozniackis slovakiske overkvinde - Dominika Cibulkova - i kvartfinalen ved Wimbledon, rystede den amerikanske tennis-kommentator Matt Cronin på hovedet.

- Det ser ud, som om Caroline bliver bange mod spillere, der normalt ikke burde kunne true hende. Se hvad Maria gør ved Cibulkova i dag.

- Pam Shriver sagde til mig, at hun sjældent har set en verdens-etter falde så meget sammen ved Grand Slams, som Caroline har gjort det seneste år, og jeg er helt enig.

- Hun skal til at vise det mod til at afgøre kampene, som hun gør i de mindre turneringer, siger Matt Cronin, der længe har fulgt Wozniacki tæt.

Carolines overmand fik store klø

Det har på den ene side vundet hans beundring og på den anden side kostet en del hovedrysten.

- Hun har den bedste tohåndsbaghånd på turen. Hvorfor bruger hun den ikke noget mere? Og så har hun en masse arbejde tilbage med sin forhånd, som hendes modstandere slår boldene over til, når de er i knibe.

Sindssyg planlægning
- Jeg tror, hun går nogle svære måneder i møde. Og nu skal hun spille på grus i næste uge, hører jeg?

- Det er jo sindssygt. Hvem laver den slags planlægning for hende? Fra grus til hardcourt til græs og så tilbage på grus igen. Hvis de vil have en nummer et, så må de også behandle hende som nummer et.

Matt Cronin er helt på det rene med, at Caroline og Piotr Wozniacki er et uadskilleligt makkerpar.

- Men måske skulle hun spille for sig selv i en periode, så hun kunne lære at vinde og tabe på egen hånd.

- På den måde ville hun også kunne frigøre sig fra hele tiden at skulle kigge op til sin far eller være afhængig af at få ham ned på banen, som man jo ikke må ved Grand Slams. Måske er der for mange trænere omkring hende og dermed for mange meninger.

Se også: Hun er den lækreste tennisspiller

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere