LONDON (ekstrabladet.dk): Novak Djokovic brølede sin lettelse ud. Den anden-seedede serber følte sig nemlig ikke sikker på noget som helst, før sidste bold var vundet mod den australske teenage-sensation Bernard Tomic var slået for få minutter siden.
Årets mest vindende spiller blev nemlig i den grad udfordret af verdens nummer 158, der måtte igennem kvalifikationen, før han begyndte at rydde op i hovedturneringen med sit på en gang flegmatiske og eksplosive spil.
Den 18-årige knægt kom lidt langsomt i gang og tabte første sæt med 2-6, men så gik der ild i cigaren. I et forrygende andet sæt sendte han Djokovic rundt i hjørnerne af Court One og tog det med 6-3.
De næste to sæt blev mere lige, end cifrene 3-6, 5-7 lader antyde.
- Jeg er lykkelig for at være igennem. Det var en meget lige kamp. Han kom tilbage i kampen og fra det øjeblik af var han den bedste spiller et stykke tid frem.
LÆS OGSÅ: - TV: Ti historiske og magiske tennis-slag
- Han er så uforudsigelig at spille imod. Han havde intet at tabe, og han slog en masse vindere. Det gjorde mit liv virkelig svært, roste Novak Djokovic.
Han møder i semifinalen enten Roger Federer eller Wilfried Tsonga, der lige nu er ude i femte sæt.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.