Caroline: Hvad kan jeg gøre?

Dødskuffet Caroline Wozniacki skulle bare have sit pressemøde overstået og væk fra det hele

- Jeg må acceptere, at hun spillede rigtig godt, siger Caroline efter hun blev slået ud af Wimbledon (Foto: AP)
- Jeg må acceptere, at hun spillede rigtig godt, siger Caroline efter hun blev slået ud af Wimbledon (Foto: AP)

LONDON (ekstrabladet.dk): Det blev et pressemøde, der i den grad bare skulle overstås. Caroline Wozniacki var således præget både af hedeturen og en dyb, dyb skuffelse, da hun kæmpede sig igennem Wimbledons sidste parti.

- Hvad kan jeg gøre? Ikke så meget. Dagen i dag skal bare overstås. Så kommer der en ny dag i morgen, lød det tvært og afvisende fra det podium, der aldrig er sjovt at indtage som taber.

Hun havde svært ved at forklare, hvad der var gået galt, da hun ellers lignede en spiller med kontrol over kampen.

- Det er hele tiden meget lige, men jeg har hele tiden mine chancer – både i andet og tredje sæt. Dem tager jeg normalt. Det er derfor, jeg ligger, hvor jeg gør.

- Hun spiller også rigtig godt. Det må jeg give hende kredit for, sagde Caroline Wozniacki, der mente at heden var ens for begge parter og derfor ikke kunne indregnes i en forklaring på derouten.

Og så fik hun så lige et sidste lille smash i hovedet med et spørgsmål om, hvorvidt hun selv savner en forhåndshammer som Cibulkovas i de tætte situationer.

- Der er så mange kloge hoveder derude. Så kan jeg ikke serv, så kan jeg ikke returnere, så kan jeg ikke dit og dat.

- Hvis jeg lyttede til dem kunne jeg godt pakke kufferten.

Det går hun så alligevel nu. Næste opgave er grusturneringen i Båstad næste uge, og så skal der holdes sommerferie, før det kan tages revanche i hardcourt-sæsonen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere