Federer afgiver sæt på vej mod kvartfinale

Roger Federer måtte for første gang i dette års Wimbledon-turnering ud i fire sæt. Han slog Mikhail Youzhny

Roger Federer måtte afgive sæt i sin sejr over russiske Mikhail Youzhny (foto: AP)
Roger Federer måtte afgive sæt i sin sejr over russiske Mikhail Youzhny (foto: AP)

Roger Federer har været sikkerheden selv i Wimbledon i de første tre runder, hvor han ikke afgav et enkelt sæt.

Mandag aften måtte han dog ud i fire sæt for første gang i turneringen, da han mødte Mikhail Youzhny fra Rusland.

Første sæt blev afgjort i en tiebreaker, som Youzhny afgjorde til sin fordel med cifrene 7-5.

Men herfra kom Federer flot igen og vandt de tre sidste sæt - alle med 6-3.

Den tredjeseedede schweizer er dermed i kvartfinalen for tiende gang i alt i Wimbledon-sammenhæng og for niende gang i træk.

Roger Federer vandt Wimbledon fem år i træk fra 2004 til 2008. Forrige år tabte han til Rafael Nadal i finalen, og sidste år måtte han overraskende sige farvel i kvartfinalen, hvor modstanderen var Tomás Berdych fra Tjekkiet.

I år skal han besejre franskmanden Jo-Wilfried Tsonga i kvartfinalen, hvis han skal videre i turneringen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere