Venus Williams også ude

Heller ikke Venus Williams klarede favorit-rollen i dag. Hun tabte til Pironkova i to sæt

Heller ikke søster Venus kom videre i Wimbledon. Hun kan tage med søster Serena hjem (Foto: AP)
Heller ikke søster Venus kom videre i Wimbledon. Hun kan tage med søster Serena hjem (Foto: AP)

Favoritterne falder som fluer i kvindernes singleturnering ved Wimbledon denne mandag.

Først var det den forsvarende mester Serena Williams, så var det verdensetteren Caroline Wozniacki, og nu er også den femfoldige vinder af turneringen Venus Williams ude.

Amerikaneren tabte 2-6, 3-6 til bulgareren Tsvetana Pironkova, som blot er nummer 33 i verden, men som tidligere i turneringen også besejrede verdens nummer to, Vera Zvonareva.

Som cifrene antyder, var der ikke megen spænding i kampen, hvor Williams ikke kunne matche sin konsekvente modstander.

Venus Williams har lige som sin søster ikke spillet meget turneringstennis på det seneste på grund af skader, og Wimbledon er blot hendes tredje turnering i år.

Hun så også rusten ud tidligere i turneringen, hvor hun kun med nød og næppe slog den japanske veteran Kimiko Date-Krumm i tre sæt.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere