Caroline-modstander: Hun kan vinde i år

Caroline Wozniackis modstander var tilfreds med sit eget spil i dag, og tror på, at Wozniacki kan gå hele vejen i år

Jarmila Gajdosova tror på Wozniacki (Foto: PA)
Jarmila Gajdosova tror på Wozniacki (Foto: PA)

Selvom Jarmila Gajdosova aldrig rigtig var i nærheden af sejren i dag mod Caroline Wozniacki, så var hun allligevl ganske godt tilfreds med både kampen og hendes egen præstation.

- Jeg synes, jeg spillede godt. I ved, jeg havde mine chancer. Jeg synes, det var en ret god kamp, faktisk, sagde Gajdosova efter kampen.

- Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige, fordi jeg gik fra banen med tilfredshed over min egen præstation. Jeg synes, jeg gjorde en masse ting rigtigt.

Danskeren fortsætter i årets turnering, og australske Gajdosova tror på, at der kan være noget stort i vente for Caroline.

- Hun kan godt vinde Wimbledon, selvfølgelig kan hun det. Alle kan vinde turneringen. Hun spiller godt nok til at gøre det. Jeg ved ikke, hvem hun møder næste gang, men hun har en rimelig stor chance for at gå hele vejen. Der er en grund til, at hun ligger nummer 1, slog Gajdosova fast.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere