Frøken Fejlfri tæt på rekord

Caroline Wozniacki lavede blot én uprovokeret fejl i fredagens sejr over Virginie Razzano

Caroline Wozniacki har vundet begge sine kampe i Wimbledon klart. I dag venter australske Jarmila Gajdosova. (Foto: AP)
Caroline Wozniacki har vundet begge sine kampe i Wimbledon klart. I dag venter australske Jarmila Gajdosova. (Foto: AP)

LONDON (ekstrabladet.dk): Caroline Wozniacki var tæt på endnu en rekord til scrapbogen, da hun kun blev noteret for blot en enkelt uprovokeret fejl i fredagens kamp mod Virginie Razzano.

Det er et helt usædvanligt lille antal, så Ekstra Bladet bad IBM-statistikerne om at tjekke rekordbøgerne.

Siden 1990 har den amerikanske it-gigant sat tal på kampene på Wimbledon. WIS, Wimbledon Information System, har siden 2001 også bogført de uprovokerede fejl, og det var netop dette år, rekorden blev sat, da Lilia Osterloh slog Meilen Tu i et rent amerikansk opgør i første runde.

Trods de tætte cifre, 6-4, 7-5, lavede Osterloh ikke en eneste uprovokeret fejl, og det blev heller ikke til en nogen dobbeltfejl.

De IBM-ansatte her på Wimbledon forsikrer, at det er særdeles tenniskyndige folk, der på hver bane vurderer, hvorvidt en fejl er uprovokeret eller ej.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere