LONDON (ekstrabladet.dk): Smilet blev luftet flittigt, og der var pænt, internationalt besøg til Caroline Wozniackis pressekonference efter den sikre og flotte sejr.
- Jeg føler, jeg spillede virkelig godt. Jeg servede godt på de vigtige point og jeg fik en masse returneringer i spil, indledte den topseedede dansker, som endnu ikke har smidt et sæt.
- Jeg har haft en god forberedelse, og jeg nyder at spille på græsset. Når du mentalt er glad, spiller du bedre. Jeg nyder Wimbledon, og jeg nød den specielle atmosfære på centre court i dag.
Se også:
Overlegen Caroline videre til fjerde runde
I næste runde venter en gammel kending, for hun har mødt Dominika Cibulkova utallige gange som både junior og senior.
- Ja, vi kender hinanden rigtigt godt. Hun er ikke nogen høj spiller, så hun tager boldene tidligt, prøver at være aggressiv og returnerer godt.
- Det bliver en kamp, hvor jeg igen skal forsøge at holde min serv oppe på et højt niveau.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.