Overlegen Caroline videre til fjerde runde

Caroline Wozniacki spillede sig sikkert videre til 1/8-finalen i årets Wimbledon

Caroline Wozniacki er klar til 1/8-finalen (Foto: AP)
Caroline Wozniacki er klar til 1/8-finalen (Foto: AP)

Caroline Wozniacki fortsætter sin sejrsgang ved årets Wimbledon-turnering. I dag gik det ud over australske Jarmila Gajdosova, der heller ikke kunne stoppe den danske verdensetter.

Danskeren spillede igen i dag en solid kamp på græsset, hvor hun tydeligvis føler sig godt tilpas. Hun begik ufattelig få fejl, bevægede sig godt på banen, og sad godt på sin australske modstander.

Gajdosova forsøgte sig med offensivt spil fremme ved nettet, men begik rigtig mange fejl. Når de to piger var ude i lange dueller var det oftest Wozniacki, der kunne trække sig sejrrigt ud af duellerne.

På godt en time sikrede Caroline Wozniacki sig videre avancement til fjerde runde, da hun sejrede sikkert med 6-3, 6-2.

Se også: Slut: Sådan vandt Caroline


Sikkert og overbevisende spil af Wozniacki, og det lover bestemt godt for fortsættelsen.

Nu møder Caroline Wozniacki så den 22-årige slovak Dominika Cibulkova i 1/8-finalen.

Det bliver deres niende møde, hvor Caroline Wozniacki har vundet seks af de hidtige opgør, senest ved Australian Open i år.

Danskeren må endnu en gang påtage sig favoritværdigheden, når de to spillere - sandsynligvis - mødes på mandag.

- Det bliver også en svær kamp. Hun kan lide at banen er hurtig. Hun tager bolden hurtigt og angriber meget, sagde Wozniacki om sin kommende modstander i minutterne efter sin tredje runde-kamp.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere