Wimbledon-arrangørerne har onsdag aften offentliggjort spilleprogrammet for torsdag, og noget overraskende optræder Caroline Wozniackis navn hverken på Centre Court eller anlæggets næststørste bane, bane 1.
Caroline Wozniacki spillede sin første kamp ved Wimbledon på bane 1, så det virkede sandsynligt, at hun med sin status som verdensetter skulle spille 2. runde kampen mod Virginie Razzano på samme bane eller Centre Court.
Men arrangørerne har altså valgt at sætte hende på en af de mindre baner. Kampen mod den franske kvinde, der i sidste måned mistede sin forlovede efter mange års kamp mod kræft, er placeret på bane 2, der - trods alt - er den tredjestørste bane i Wimbledon med plads til cirka 4000 tilskuere.
Læs også:
Caroline-modstanders kæreste døde
Piotr: Nedtrykt franskmand kan være farlig
Første kamp klokken 13, dansk tid, på banen er iøvrigt med Serena Williams, der møder Simona Halep, Rumænien. Derefter følger en herrekamp, Ferrer - Harrison, før Wozniacki kommer i aktion.
Halep blev iøvrigt tidligt opdaget her på ekstrabladet.dk, da hun valgte at få sine bryster opereret mindre for at blive en bedre tennisspiller.
På Centre Court spilles følgende tre kampe:
Robin Söderling-Lleyton Hewitt, Li Na-Sabine Lisicki og Adrian Mannarino-Roger Federer.
På bane 1 ser programmet ud som følger:
Kevin Anderson-Novak Djokovic, Grigor Dimitrov mod Jo-Wilfried Tsonga samt Maria Sharapova-Laura Robson.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.