TV: Serena brød sammen efter sejr

- Det har bare været så hårdt, sagde Williams, der blev helt overvældet efter sin sejr i første runde

LONDON (ekstrabladet.dk): Hun sluttede aldeles maskulint kampen mod Aravane Rezai af med et tordnende servees.

Og hun nåede lige at smile op til sin loge, før Serena Williams brød sammen i tårer, overvældet af følelser efter sit 12 måneder lange fravær med først en fodskade og siden en række farlige blodpropper.

Hun gemte hovedet i håndklædet og fandt smilet frem igen på vej ud fra Centre Court, men da hun mødte BBC’s mikrofon, overmandede gråden hende igen.

Se Serena bryde sammen her

- Det har bare været så hårdt, forklarede hun hulkende.

- Jeg havde jo ikke forventet noget, bare drømt om bare en kamp. Det er virkelig en stor sejr for mig, sagde hun og famlede efter ordene:

Læs også: Serena Williams måtte slide for sejren

- Jeg forstår det ikke. Jeg plejer ikke ligefrem at græde af glæde. Men det har været et katastrofe-år, og bare det at komme tilbage her på Wimbledon, det er fantastisk.

Efter at have vundet første sæt med 6-4, tabte Serena Williams det næste, før hun for alvor fandt melodien i tredje sæt, som hun lukkede til 6-1.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere