I går sikrede topseedede Rafael Nadal og fjerde-seedede Andy Murray sig videre avancement fra Wimbledon.
I dag var det de to andre semifinale-seedede spilleres tur til at følge trop.
Både Roger Federer og Novak Djokovic fik forholdsvis let spil på Wimbledons grønne græs i første runde.
Læs også: Murray overvandt chokstart og uddelte æg
Federer besejrede kasakheren Mikhail Kukushkin med cifrene 7-6, 6-4, 6-2.
De hårde server fra kasakheren voldte Federer vanskeligheder i starten af kampen, men den mange-dobbelte Wimbledon-vinder fik efterhånden styr på Kukushkins serve-missiler, og kunne snart køre en klar sejr hjem.
Novak Djokovic havde endnu mindre problemer. Franskmanden Jeremy Chardy blev sendt ud af turnringen med cifrene 6-4, 6-1, 6-1 i løbet af en time og 20 minutter.
Se mere: Nadal cruisede videre
Serberen begik undervejs kun seks uprovokerede fejl, mens franskmanden lavede næsten fire gange så mange uprovokerede fejl.
Roger Federer møder endnu en franskmand i anden runde, hvor Adrian Mannarino venter, mens Djokovics kommende modstander endnu ikke er fundet.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.