Pas på: Santonja kan drille

- Nej, jeg er ikke rigtig nervøs. Jeg kender lidt til hende, lyder det fra Caroline Wozniacki før kampen mod spanske Arantxa Parra Santonja

Caroline kender lidt til dagens modstander (Foto: AP)
Caroline kender lidt til dagens modstander (Foto: AP)

LONDON (Ekstra Bladet): Selvfølgelig skal topseedede Caroline Wozniacki slå en modstander udenfor Top 100. Men det skulle anden-seedede Vera Zvonareva også, da hun i går fik alvorlige problemer med nummer 115.

Og der er tydeligt, at kampen mod det næsten ubeskrevne blad, bare skal godt overstås.

- Hun er en rigtig doublespiller, så hun forstår spillet ved nettet og elsker, at andre kommer frem, så hun kan passere dem. Så vi skal ikke risikere at spille smart, advarer Piotr Wozniacki, der holder på, at Caroline skal koncentrere sig om at finde på egne dyder.

LÆS OGSÅ - Galleri: Sådan bor Caroline i London

Han fortæller, at Caroline har hentet lidt oplysninger hos en veninde, og det kan udmærket være Victoria Azarenka, der to gange for nylig har mødt Santonja.

- Jeg kender lidt til hende. Nej, hun er ikke nogen typisk spansk grusspiller. Hun går ind og slår til boldene med sit dobbeltgreb fra begge sider, fortæller hun selv.

- Men jeg har ikke tænkt så meget over kampen endnu. Og nej, jeg er ikke rigtigt nervøs.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere