Italienske Francesca Schiavone fik kamp til sin tennisketcher, da hun mødte Australiens Jelena Dokic i første runde af årets Wimbledon.
Dokic har tidligere ekspederet topseedede spillere ud af første runde, så det var bestemt en yderst habil modstander, som den tidligere French Open-mester nedkæmpede i dag.
Læs også: Så kom regnen til Wimbledon
Dokic tvang Schiavone ud i tre sæt, og kunne med lidt held have vendt kampen til sin fordel, men i sidste ende var det Schiavone, der trak det længste strå.
Spillerne fik undervejs en lille times pause, da regnvejr over Wimbledons anlæg tvang taget til at blive rullet ud over Centre Court, og da de to spillere kom tilbage, fik Schiavone udnyttet pausen til sin fordel.
6-4, 1-6, 6-3 lød sejrscifrene på, og den italienske sjette-seedede grusspecialist er klar til anden runde.
Også andenseedede Vera Zvonareva var i problemer i sin første runde-kamp. Også hun måtte ud i tre sæt, før hun havde nedkæmpet sin amerikanske modstander Alison Riske med cifrene 6-0, 3-6, 6-3.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.