Lukker for spil på ny Chelsea-manager

De fleste engelske bookmakere har lukket ned for spil på den kommende Chelsea-manager

De engelske bookmakere har lukket for spil på den nye Chelsea-manager. Alt tyder på, at det bliver FC Portos cheftræner, Andre Villas-Boas, der overtager tjansen (Foto: Getty Images)
De engelske bookmakere har lukket for spil på den nye Chelsea-manager. Alt tyder på, at det bliver FC Portos cheftræner, Andre Villas-Boas, der overtager tjansen (Foto: Getty Images)

Det ligner et spørgsmål om tid, inden Chelsea præsenterer deres nye manager. Og i følge flere engelske medier, og nu også bookmakerne, tyder meget på, at den kommende chef i klubben hedder Andre Villas-Boas.

De fleste engelske bookmakere har lukket for deres spil, hvor gamblerne kan spille på, hvem der overtager det ledige trænersæde efter Carlo Ancelottis afgang, da de også føler sig overbevist om, at afløseren er fundet i Porto FCs nuværende cheftræner.

Se også: Her er Chelseas nye træner

Villas-Boas har en frikøbsklausul i sin kontrakt, men selvom Porto meddeler, at den endnu ikke er blevet indfriet, så forventes det at ske snarest.

En talsmand fra Chelsea siger ifølge The Sun.

- Vi håber, at vi kan komme med en afklaring vedrørende vores nye manager indenfor de næste par dage, men indtil da, vil vi ikke kommentere yderligere på alle de spekulationer der verserer omkring ansættelsen.

15 millioner Euro er Villas-Boas frikøbsklausul på.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere