Hingis tror på Caroline

- Hun skal nok vinde en Grand Slam. Hun skal bare være afslappet omkring det, mener den tidligere topspiller

Martina Hingis tror på, at Caroline nok skal vinde en Grand Slam (Foto: Lars Poulsen)
Martina Hingis tror på, at Caroline nok skal vinde en Grand Slam (Foto: Lars Poulsen)

LONDON (ekstrabladet.dk): Hun blev selv den yngste Grand Slam-vinder, da hun som bare 16-årig vandt Australian Open. Siden vandt hun yderligere fire af de store titler.

Martina Hingis er ikke i tvivl om, at det også nok skal lykkes for Caroline Wozniacki. Men det bliver ikke nødvendigvis i år.

- Hun er så ung. Schiavone gjorde det ikke, før hun var 29 år. På et tidspunkt vil det ske. Hun skal bare være afslappet omkring det.

LÆS OGSÅ: Se Carolines fede kværn

- Hun vinder jo andre store turneringer, så hvorfor skulle hun ikke vinde en Grand Slam? Det vil ske, når tidspunktet er det rette. I det øjeblik, hvor alting bare kører perfekt for hende, mener schweizeren, der trak sig tilbage i 2007.

FAKTA:
Caroline og Wimbledon

2006: Juniormester. 1. runde kvalifikation (Miho Saeki)
2007: 2. runde (Maria Santangelo)
2008: 3. runde (Jelena Jankovic)
2009: 4. runde (Sabine Lisicki)
2010: 4. runde (Petra Kvitova)

Caroline går ind til Wimbledon som årets mest vindende med fem titler (Kvitova næstbedst med tre) og 45 sejre (fire spillere med 30).

Wozniacki, Kvitova og Clijsters er de eneste med en sejrsprocent på over 80.

Vinderen henter 1,1 millioner pund og 2000 point til ranglisten.

Vidste du: 22 gange har den topseedede kvinde vundet titlen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere