Wozniacki: Ingen vil spille mod Serena

Caroline Wozniacki fastholder, at hun ikke er bekymret over Williams-søstrenes comeback. Men alligevel: Ingen vil spille mod Serena og Venus, siger den danske verdensstjerne

Caroline Wozniacki er glad for, at de to Williams-søstre er blevet seedet højere end deres rangliste-placering berettiger til. (Foto: Getty)
Caroline Wozniacki er glad for, at de to Williams-søstre er blevet seedet højere end deres rangliste-placering berettiger til. (Foto: Getty)

Hvis der er noget, tennis-stjernerne på WTA-touren kan blive enige om, så er det, at ingen vil møde Serena og Venus Williams i Wimbledon.

De to stærke søstre gør comeback ved Wimbledon. For Serena Williams' vedkommende vendte hun først i denne uge tilbage efter en lang skadespause siden sidste års finalesejr i netop Wimbledon.

Venus William shar været ude i fem måneder med en hofteskade.

Og de to søstres skræmmende statistik - samlet har de ni titler af de seneste 11 Wimbledon-titller - betød da også, at de andre spillere i år holdt ekstra øje med lodtrækningen til dette års turnering.

Læs også: God lodtrækning til Caroline

- Selvfølgelig vil ingen spille mod dem. Det er godt, at de fik en højere seedning, for ingen vil møde dem i de første runder, siger Caroline Wozniacki.

Hun antyder, at den lange pause ikke nødvendigvis betyder ret meget.

- Vi må se, hvordan de klarer sig, men græs er lidt anderledes end andre underlag. Her er det vigtigt at serve og returnere godt. Vi ved alle, at deres spil er perfekt til græs.

Læs også: Se Carolines fede kværn

Topseedede Caroline Wozniacki kan tidligst møde Serena Williams i semifinalen. Og danskeren er - som sædvanlig - fuld af selvtillid inden turneringen.

- Jeg ved, jeg kan spille rigtig godt på græs. Jeg har vundet Eastbourne før, jeg har vundet juniortitlen i Wimbledon. Jeg ved, at jeg kan spille rigtig god tennis. Samtidig er det på græs meget små ting, der afgør en kamp, siger Wozniacki, der i første runde møder den 28-årige spanier, Arantxa Parra Santonja, der er verdens nummer 107 og ikke har gjort sig stort bemærket i single. De to har aldrig spillet mod hinanden før.

Efter den lange pause er den tidligere verdensetter Serena Williams gledet ned som nummer 26 i verden. Hun er seedet som nummer syv. Venus er nummer 33 på verdensranglisten - og seedet 23.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere