Serena i succes-comeback

Wozniacki-rivalinden Serena Williams overvandt chokstart og sejrede i sin første kamp efter over 12 måneders fravær som forberedelse til Wimbledon.

Serena Williams kunne vise næven frem i triumf i Eastbourne blot få dage før Wimbledon. (Foto: AP)
Serena Williams kunne vise næven frem i triumf i Eastbourne blot få dage før Wimbledon. (Foto: AP)

Serena Williams gjorde i eftermiddag comeback i dametennis, da hun efter godt et års pause grundet en fodskade og siden en blodprop spillede 1. runde i græsturneringen i Eastbourne.

TV: Serena fortæller om sit comeback

Modstanderen var bulgarske Tsvetana Pironkova, der aktuelt er nummer 33 i verden, og hun udnyttede, at Serena skulle banke en del rust og nerver af sig efter 12 måneders fravær fra elitetennis.

Pironkova blæste Williams ud med 6 - 1 i første set, og samtlige iagttagere nåede at foretage konklusionen, at der alligevel var langt tilbage til toppen efter en hård omgang sygdom.

Men så vågnede Serena Williams, og den fysisk stærke spiller fandt rytmen og sit kraftfulde spil frem. Med cifrene 6 - 3 hev hun 2. sæt i land, mens 3. og afgørende omgang udviklede sig til en tæt affære, som endte 6 - 4 til den yngre Williams-søster.

Wozniacki: Williams er Wimbledon-favorit

Den tidligere verdensetter har fået et wild card til Grand Slam-turneringen Wimbledon, og hun benytter Eastbourne som opvarmning for at opnå kamptræning til årets største tennisturnering på græs, der starter på mandag.

Læs også: Jeg kunne have været færdig

1 af 2 Serena Williams var i godt humør under pressemødet før hendes comeback i Eastbourne, og hun fik mere at smile af efter sin sejr. (Foto: Getty)
2 af 2 Serena Williams kunne vise næven frem i triumf i Eastbourne blot få dage før Wimbledon. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere