Man kan vælge at kalde det godt nyt for Caroline Wozniacki:
Belgiske Kim Clijsters er tilsyneladende langt fra topformen i øjeblikket, hvis man skal dømme efter hendes seneste resultater. Sidste måned tabte hun i anden runde i French Open.
I eftermiddag led Wozniackis forfølger på verdensranglisten så endnu et overraskende nederlag, da den belgiske stjerne i anden runde af WTA-turneringen Unicef Open i Holland måtte se sig besejret af Romina Oprandi med 7 - 6, 6 - 3.
En anden topspiller, der forsøger at genfinde formen, er Serena Williams. Hun leverede efter startvanskeligheder et vellykket comeback på græs i engelske Eastbourne.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.