Carolines venindehjælp

Den danske tennisdronning sendt ud af double i anden runde, men hun var glad for at kunne hjælpe Malou Ejdesgaard

Malou Ejdesgaard og Caroline Wozniacki har kendt hinanden, siden de var små børn. (Foto: Anthon Unger)
Malou Ejdesgaard og Caroline Wozniacki har kendt hinanden, siden de var små børn. (Foto: Anthon Unger)

FARUM (Ekstrabladet.dk): Caroline Wozniacki og Malou Ejdesgaard blev onsdag sendt ud af WTA-turneringen i Farum med et nederlag på 4-6, 2-6 til de andenseedede Johanna Larsson og Jasmin Wöhr. Alligevel var der lidt at glæde sig over hos det danske par bagefter.

- Det er selvfølgelig ikke sjovt, når man taber, men jeg synes, vi spillede en ganske udmærket double. Vi gjorde, hvad vi kunne - det var bare ikke helt godt nok.

- Jeg har fået ud af det, at jeg spillede sammen med en sød veninde, og hun hopper endnu et stort skridt op ad ranglisten. Og hele formålet var at prøve at hjælpe hende lidt, og det er jo fantastisk for Malou, at hun efter sin knæskade kan komme lidt op igen og komme med i de større turneringer, sagde Caroline Wozniacki efter nederlaget.

Malou Ejdesgaard har været ude med en korsbåndsskade i mere end et halvt år og er først for en måned siden vendt tilbage til tennisbanerne.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere