Caroline: Glad for Serena-comeback

Serena Williams' comeback i Wimbledon skræmmer ikke Caroline Wozniacki, som glæder sig til at se veninden

Caroline er glad for, at veninden Serena er tilbage i tennis-cirkusset (Foto: Lars Poulsen)
Caroline er glad for, at veninden Serena er tilbage i tennis-cirkusset (Foto: Lars Poulsen)

Mens Caroline Wozniacki tirsdag aften ikke havde de helt store problemer med at spille sig videre til anden runde af WTA-turneringen i Farum, så får den danske verdensetter formentlig større modstand senere på måneden i Wimbledon.

Især efter at den tidligere verdensetter Serena Williams har meldt sig klar til comeback oven på et års pause med en fodskade og en blodprop i den ene lunge.

Wozniacki er glad for det forestående comeback til rivalen.

- Jeg er glad for at se min veninde - som hun jo også er - klar igen og skadesfri. Hun har været igennem mange ting og haft et uheldigt år, så det er rart, at tingene er begyndt at gå den rigtige vej for hende, siger danskeren.

LÆS OGSÅ - Caroline: Det skal blive bedre

Serena Williams har ikke spillet en eneste kamp, siden hun sidste år vandt netop Wimbledon.

Kort tid efter amerikanerens fjerde triumf i den engelske grand slam-turnering trådte hun på glasskår i en restaurant. Og i marts i år blev hun ramt af blodproppen. Begge disse ting har kostet operationer.

Men Wozniacki tror ikke, at Williams vender tilbage på halv kraft.

- Jeg tror, hun stiller op, fordi hun er 100 procent klar, og fordi hun føler sig i god form, og selvfølgelig tror hun på, at hun kan vinde. Hun har jo vundet der før, vurderer Wozniacki.

LÆS OGSÅ: Caroline videre

- Hun er en fantastisk spiller, og hun har vundet mange grand slam-turneringer og rigtig mange Wimbledon-titler. Hun er også rigtig god på græs, og jeg er sikker på, at hun har trænet hårdt op til Wimbledon for at komme i super form, forklarer verdensetteren.

Williams er trods den lange skadepause stadig nummer 25 i verden. Amerikaneren skal efter planen lade op til Wimbledon ved at spille græs-turneringen i Eastbourne i næste uge.

I indbyrdes opgør fører Williams med 2-0 i kampe over Wozniacki.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere