Wozniacki møder 21-årig amerikaner i Farum

Caroline Wozniacki står over for verdens nummer 107 i første runde af WTA-turneringen i Farum

Caroline Wozniacki spiller på tirsdag mod amerikanske Irina Falconi. (Foto: Mikkel Tariq Khan)
Caroline Wozniacki spiller på tirsdag mod amerikanske Irina Falconi. (Foto: Mikkel Tariq Khan)

Caroline Wozniacki får en overkommelig entre i næste uges WTA-turnering i Farum, hvor hun er forsvarende mester.

Den førsteseedede dansker skal i første runde møde amerikaneren Irina Falconi, der er nummer 107 på verdensranglisten.

De to spillere er næsten jævnaldrende og har kun mødt hinanden én gang før. Det var i Charleston i foråret, hvor Wozniacki vandt klart med 6-1, 6-1 over Falconi, der har rødder i Ecuador.

Hvis danskeren som ventet besejrer sin modstander her, venter tyske Angelique Kerber efter alt at dømme i anden runde.

Den anden dansker, der er direkte videre til hovedturneringen, er Malou Ejdesgaard. Hun møder ifølge turneringens hjemmeside også en amerikaner i sin første kamp, nemlig Bethany Mattek-Sands.

Her er dog tale om en modstander af en helt anden kaliber end Falconi, idet Mattek-Sands er helt oppe som nummer 34 i verden og blandt andet nåede finalen i WTA-turneringen i Hobart i begyndelsen af året.

Hovedturneringen begynder i morgen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere