Forsvarende mester klar til titelforsvar

Schiavone er for andet år i træk i finalen i French Open

Francesca Schiavone var sikkerheden selv i semifinalen torsdag eftermiddag. (Foto: AP)
Francesca Schiavone var sikkerheden selv i semifinalen torsdag eftermiddag. (Foto: AP)

Med de sikre cifre 6-3, 6-3 er italienske Francesca Schiavone klar til lørdagens finale, hvor hun møder kinesiske Li Na, der i dagens første semifinale besejrede Maria Sharapova.

Den franske hjemmebanefavorit var reelt chanceløs mod italienerens tunge grundspil, og kampen var bortset fra enkelte, korte faser blottet for spænding og drama.

Francesca Schiavone er pt. nummer fem på verdensranglisten, mens lørdagens modstander fra Kina er rangeret som nummer syv.

Sidste år vandt italieneren finalen i Paris over Samantha Stosur i to sæt, og Francesca Schiavone må især på grus anses som favorit mod Li Na, der i januar optrådte i sin første Grand Slam-finale, men tabte slutkampen i Australian Open.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere