Clijsters på vej til Paris

Belgieren ser ud til at blive klar til French Open, der starter næste søndag

Kim Clijsters er på vej tilbage til tennisbanerne efter en længere skadespause. (Foto: Getty Images)
Kim Clijsters er på vej tilbage til tennisbanerne efter en længere skadespause. (Foto: Getty Images)

Mens Serena Williams har meldt endeligt afbud, og storesøster Venus formentlig gør det samme, ser det ud til, at belgiske Kim Clijsters dukker op til French Open, der starter næste søndag.

Verdensranglistens nummer to vendte i hvert fald tilbage på træningsbanen i sidste uge, og ifølge hendes talsmand, Gert Van Goolen, er det forløbet fornuftigt:

- Alt går planmæssigt i forhold til den genopbyggende træning, oplyser han.

Belgieren har haft forskellige skader i i skulder, håndled og senest i ankelen, da hun vred om på foden ved et bryllup.

Timingen for hendes comeback er oplagt, for i næste uge spilles der på hendes hjemmebane i Bruxelles.

0 kommentarer
Vis kommentarer